Frankrig
Ivan fik sin skuespilleruddannelse på Teatro Laboratorio di Cesena under ledelse af Franco Mescolini. Som elev på Ecole de Mime Corporel Dramatique hos Etienne Decroux, grundlæggeren af moderne mime, blev han inviteret af mesteren selv til at deltage i hans forskningsprojekter som assistent. I løbet af sine otte år på Theatre de L’Ange Fou, skolen/kompagniet under ledelse af Steve Wasson og Corinne Soum, deltog han i uddannelsen af studerende og i opførelsen og instruktionen af mange forskellige produktioner. Han har efterfølgende undervist på forskellige mimeskoler, herunder i 10 år på l’Ecole Internationale de Mimodrame de Marcel Marceau.
I 1988 åbnede han sit eget kompagni, som skulle blive l’Atelier de Belleville, Ecole de Mime Corporel Dramatique, Center for Læring og Skabelse, hvor han påtog sig den pædagogiske og kunstneriske ledelse. Med sit Kompagni Commedia har han instrueret mange forestillinger, hvoraf Prokofievs Peter og Ulven og Blåskæg – Copie Conforme har turneret i Frankrig og i udlandet. Senest har han på Theatre du Mouvement sammen med Claire Heggen og Yves Marc deltaget i skabelsen af forestillinger som Blanc sous le Masque, Faut-il croire le mime sur Parole (som er blevet opført 350 gange i Frankrig og i udlandet) og i deres seneste forestilling Je pense donc ça se voit.
Som Mester af Dramatic Corporeal Mime har Ivan også undervist på l’Université Paris 8, l’École du Samovar, Studio Magenta, l’Ecole National de Cirque de Chaterllerault og Conservatoire d’Art Dramatique de Cambrai, og som gæstekunstner på Musée du Louvre, le Grand Palais, le Musée d’Orsay og i forbindelse med dramatiske opvisninger på Centre National du Théâtre CNT i Paris, Bruxelles og på Teatro “La Soffita” i Italien.